Bordpynt til barnedåb – inspiration og
idéer
Den lille nye skal døbes og det skal naturligvis fejres. Til festen skal der pyntes op, men med hvad?
Hvis du ikke selv er kreativ og har mod på at lave bordpynt til barnedåb kan man finde mange søde ting på nettet.
Men det kan også være sjovt at lave nogle af tingene selv, og det bliver selvfølgelig langt mere personligt. Har du
større børn vil de sikkert synes det er sjovt at hjælpe til med at lave bordpynt til barnedåben – det kan være en
fælles familie opgave, som i hygger jer sammen om.
De mest populære emner til barnedåb
- Rangler
- Sutter
- Storke
- Bamser
- Barnevogne
- Elefanter
- Dåbskjole
- Babyfødder
- Vugger
Gode idéer til bordpynt til barnedåb
Billeder af den lille kan spredes ud over bordet, evt.
klæbet på farvet karton eller karton dekoreret med border. En anden idé kan også være at printe billerne
ud på lidt tyndere papir og klæbe dem på små fyrfadsstager.
- Konfetti kan fås i alle mulige former, farver og materialer, specielt lavet til barnedåb.
Der findes både sutter, hjerter, badeænder, bamser og meget mere i pastelfarver eller specielle lyserøde eller
lyseblå nuancer.
- Servietter fås også specielt egnet til barnedåb med mange søde motiver. Man kan også vælge
enkle ensfarvede servietter som kan foldes som små bluser eller storke.
- Fyrfadsstager kan dekoreres med billeder af den lille eller motiver skåret ud i filt eller
karton. Man kan også bruge relief liners, som fås i de fleste hobbybutikker, til at tegne motiver direkte på
stagerne.
- Fodaftryk og håndaftryk kan klippes ud og strøes over bordet eller klæbes på glas,
fyrfadsstager eller bordkort. En anden sød idé er, at lave rigtige aftryk med fingermaling. Hvis man bruger
papirsduge kan man dekorere dem jævnt med håndaftryk eller fodaftryk, eller man kan lave en bordløber i midten
af bordet med aftryk.
- Balloner er festlige og børn elsker dem, så hvis der er mange børn med til festen er
balloner et oplagt valg. Man kan få en del forskellige balloner specielt til barnedåb, eller man kan dekorere
dem selv, f.eks. med barnets navn. Relief liner, som tidligere nævnt, er geniale til de fleste overflader.
Ballonerne skal være pustet op inden man tegner på dem.
- Barnets navn kan klippes ud i filt, karton eller glimmerpapir eller males/tegnes på
balloner eller bordløber.
- Blomster er altid dekorative. Det behøver ikke at være store overdådige buketter – små
enkle markblomster i små vaser er en rigtig søde som bordpynt til barnedåb.
- Bordkort kan dekoreres med flere af ovenstående elementer, eller man kan vælge et
alternativ til det klassiske kort og skrive gæsternes navn på sutter, træbrikker eller små sko.
- Kage kan dekoreres med barnets navn og datoen eller enda et billede af barnet.
Når der holdes barnedåb er det ofte et stort arrangement med mange gæster. Når både venner og familie fra alle
sider inviteres løber antallet af gæster hurtigt op. Derfor er det også vigtigt at have et budget, der både tager
hensyn til tid og økonomi, når der skal vælges bordpynt til barnedåb. Er pengepungen ikke på sit tykkeste kan man
spare en del ved at lave mange af tingene selv. Men det kan tage lang tid, hvis der kommer mange gæster. Derfor kan
det være en god idé, at gøre op med sig selv, hvor man har mest at give af; tid eller penge – og så planlægge sin
bordpynt til barnedåb ud fra det.
|