Pynt til børnefødselsdagen

Lav festligt pynt til børnefødselsdagen

Bordpynt til en børnefødselsdag er med til, at frembringe hygge. Især når støjniveauet godt kan blive højt. Nogle gange handler det bare om for børnene, at komme videre i teksten, men du kan faktisk være med til at skabe en behagelig atmosfære. Dette kan blandt andet være gennem farvevalg, tema og gode ideer. Det er selvfølgelig helt op til dig selv – men du kan læse med her, og få lidt inspiration med på vejen.

Når det kommer til bordpynt til børnefødselsdag er der nogle vigtige punkter du bør overveje:


1. Er det nødvendigt?

Da det er dig der er forældre, er det også dig der burde være foregangskvinde eller mand for barnet. Hvis du ligger energi i at pynte fint op, måske komme på et tema og gøre noget utraditionelt, viser du overskud. I en travl hverdag, skal tingene glide og derfor er der ofte forskel på fest og hverdag. Ved festlige lejligheder som børnefødselsdag har du mulighed for at vise dig, som en god og omsorgsfuld forældre. Kan du måske ikke selv huske dine bedste fødselsdage?


2. Hvad er budgettet til?

Børn i dag er oftest styret af deres omgivelsers påvirkning. Derfor kan det være en god ide, at afstemme barnets forventninger først. Der er ingen grund til at gå op i bordpynten, hvis barnet absolut vil holde sin fest på fx McDonalds! Derfor er det en god idé at spørge ind, og hvis barnet er i tvivl eller uanende, kan du måske komme med nogle forslag, du på forhånd har tænkt over. Her skal du selv være klar over, hvad budgettet for festen er, hvor mange gæster der er tale om, og om det er klassekammeraterne eller familien vi taler om.


3. Hvad gør du nu?

Hvis barnet ikke har de store præferencer til selve fødselsdagen, er det måske en god idé at du tager udgangspunkt i hans eller hendes interesser. Bordpynt til børnefødselsdag kunne tage udgangspunkt i følgende temaer;

  • Sørøver og pirater; Alle får en klap for øjet ved ankomst, tager på skattejagt udenfor og slutter af med at finde kisten fyldt med fx slik. Bordpynten kan være papirdug, hvor hver deltager skal tegne sit eget sørøverkort. Her er det altid en god idé at have snydt lidt på forhånd, da børnene på den måde kan forstå hvad de skal tegne. Man kan også folde sin egen hat af avispapir. At børnene er med i en aktivitet, gør at de sammen leger rundt om bordet. På den måde behøver bordpynten ikke være alverden, men du har gjort dem opmærksom på fællesskabet.


  • Jordbær Marie pigefødselsdag; Det kan være Jordbær Marie, eller din datters anden yndlingsfigur der danner rammen for festen. Her kan der tænkes på menuen som kan bestå af jordbær og rødt saftevand. Måske har du kopieret Jordbær Marie, eller en anden figur, ud i sort/hvid på printeren og alle skal nu farvelægge deres egen figur. Denne figur skal nu med dem på løb – hvor temaet igen er Jordbær Marie. Posterne er enkle, og handler måske om at gøre som Jordbær Marie – først en lille historie, børn kan godt lide fortællinger og dernæst skal man kravle frem og tilbage, hoppe 10 gange, stå på et ben med lukkede øjne eller en anden lille aktivitet – ligesom Jordbær Marie.


  • Bingo Banko; Børn elsker spil – bare der er noget på spil… Det kan være det traditionelle bankospil, som man ofte ikke spiller længere. Hvis temaet er spil, kan der på et papirdug tegnes kryds og bolle felter, og måske skal man lave sine egne tre brikker. Dette kan gøres på mange måder ud af meget få materialer. En saks, toiletruller, kartoner, sølvpapir, avispapir eller hvad du har ved hånden og alligevel skulle smide ud. Dette kan blive til de festlige brikker. Derpå kan maden været inspireret af spil – glasuren på kagen kan være et ludo spil, småkage jetoner eller spillekort sandwich. Kun fantasien sætter grænser – og til sidst udløses den helt store spænding i bingo banko spillet og nydes både af piger og drenge – der kan vinde slik – masser af slik.