Bordpynt til fødselsdag

Fin bordpynt til fødselsdag

Fødselsdagen står for døren, stedet er valgt og gæsterne er inviteret. Nu mangler du bare prikket over i’et for at gøre festen helt gennemført – bordpynt til fødselsdagen. Bordpynten er vigtig fordi den giver det første indtryk og skaber den generelle stemning for hele festen. Så inden du går i gang med bordpynt til din fødselsdag er det en god ide, at overveje hvad det er for en fest du ønsker at holde.


Pænt og elegant bordpynt til fødselsdag

Hvis du har gjort meget ud af maden med f.eks. 3 retters menu og catering, og forventer at dine gæster dukker op i deres stiveste pus, så er det også vigtig at din bordpynt er stilfuld og skaber den rette stemning af luksus. Vælg et farvetema og hold dig til det. Det kan være to primære farver og en eller to sekundære farver indenfor samme spektrum.

  • En bordløber centrerer opmærksomheden på bordet og er således en god måde, at skabe et harmonisk bord. Bordløberen kan være af stof eller papir, eller af silkebånd i forskellige bredder og farver. Den klassiske bordløber løber på langs af bordet, men man kan også ligge flere løbere på tværs, således at der er to opdækninger pr. løber, på hver side af bordet.

 

  • Et spejl som bordpynt kan være rigtig dekorativt og stilfuldt. Sæt 2-3 spindelvævs- eller bloklys på et enkelt og firkantet spejl og læg så forskellig pynt omkring lysene, f.eks. rosenblade, små skaller eller sten.

 

  • Bordpynt i skål er en anden dekorativ idé til bordpynt til fødselsdag. Det kan være enten glas- eller porcelæn skåle, som du fylder med ca. 2/3 dele vand. Derpå lægges så blomsterhoveder eller flydelys.


Sjov og festlig bordpynt til fødselsdag

Er du mere til sjov og ballade, fest og farver og en uhøjtidelig stemning kan du med fordel pynte op med guirlander, serpentiner, balloner og masser af flag. Det er stadig en god ide, at holde det nogenlunde sobert hvad angår farver, for ikke det skal blive alt for forvirrende, men tilføj gerne små festlige og humoristiske indslag til borddækningen. Det kan være bordbomber, konfetti eller lys i sjove former. Du kan også inddrage personlige elementer, som f.eks. billeder af fødselaren eller af gæsterne.

  • Pynt på flaskerne. Pift dine vinflasker op med sjove billeder af fødselaren. Læg flaskerne i blød i sæbevand, så de originale etiketter kan tages af. Print de ønskede billeder ud på almindeligt papir og klæb dem på flaskerne. Bind evt. en serpentiner på flaskens hals.

 

  • Sjove foto-bordkort. I stedet for bordkort med navn kan du lave bordkort med billeder af gæsterne. Billederne kan manipuleres i et fotoprogram eller du kan bruge en af de mange muligheder på nettet, hvor man kan sætte ansigter ind i en anden krop, f.eks. en kendt person eller en tegneseriefigur.

 

  • Dekorative engangskamera. Hvis du gerne vil have ekstra sjove billeder fra din fest kan du købe nogle engangskameraer og stille på bordet. Kameraerne kan pyntes med f.eks. glimmer og du kan skrive en lille seddel på bagsiden, hvor der står: ”Tag tre sjove billeder, som du ikke tror andre har taget”.

Lige meget om fødselsdagen skal være afslappet eller super festlig er det vigtigt, at den bordpynt du vælger til fødselsdagen repræsenterer fødselaren. Vær kreativ og ikke bange for at tænke anderledes. Så får du en bordpynt til fødselsdag, der er mindeværdig og forhåbentlig en fest der er ligeså.