Spændende og festlig bordpynt til fest

Bordpynt til fest – lad det være med stil. Der findes utrolig mange muligheder for bordpynt til fest, så det kan være svært at vide præcis, hvor man skal starte. Et godt udgangspunkt er at vælge et tema til bordpynten.

Et dekorationstema er ikke det samme som et fest tema, hvor man f.eks. holder 80’er fest eller piratfest. Det er blot et udgangspunkt, som gør det nemmere at lave flot og overskuelig bordpynt til fest – det er den røde tråd, der holder det hele sammen. Der er mange klassiske remedier, man kan bruge til en festlig aften, f.eks. guirlander, serpentiner, balloner, bordbomber, flag o.s.v. Vil man gerne gøre lidt ekstra ud af sin bordpynt og lave en del af den selv, så er her nogle forslag.

Bordpynt til fest – inspiration

Skovinspiration:

Tag på opdagelse i skovens dybe stille ro, hvor du samtidig kan lade op til den store dag. I skoven findes mange spændende elementer, der kan bruges som bordpynt til fest. Kogler kan bruges som de er eller males med guld- eller sølvspray. Om foråret kan du finde friske udsprungne grene og om sommeren blomster, mos eller stilke med bær. Vælger du at lade dig inspirere af skovens skønhed, så vælg jordfarver der passer hertil – alt efter årstiden.

Et herligt julebord i skovtema

Strandinspiration:

På stranden kan man finde muslingeskaller, flotte sten og drivtømmer. Selv sand kan bruges som dekoration. F.eks. kan du stille skåle eller fade med sand på bordet og så sætte fyrfadslys oveni. Eller man kan bruge enkle sølvbakker eller spejle og stille forskellige bloklys på dem, hvorefter man drysser lidt sand omkring og pynter yderligere med muslingeskaller og enkelte sten. Større sten kan bruges som simpel bordpynt og man kan evt. skrive eller tegne på dem med lidt sølv eller guldmaling. Farver som beige, creme, hvid, guld, sølv, brun og sort passer godt til et tema inspireret af stranden.

Orientalsk inspiration:

Lad dig inspirere af østens mystik og skab en hyggelig atmosfære med farvede lamper i rispapir, levende lys, guldfade og orkidéer. Hold farvepaletten indenfor det rødlige spektrum med pink, bordeux, lilla eller orange som de dominerende farver – og tilsæt et strejf af guld. Guldfade med bloklys i flere farver, omgivet af afskårne orkidé- eller liljehoveder er super flot. Supplér med fyrfadsstager inspireret af tyrkiske theglas, som du evt. selv kan dekorere.

Vinter og is-inspiration:

Et vinter- eller istema passer selvfølgelig godt til vinteren. Her er det oplagte farvevalg hvid, blå og sølv. Du kan klippe iskrystaller af hvidt karton og hænge dem op i fiskesnøre. En sølvfarvet bordløber drysset med kunstig sne og små spejle med stearinlys ser flot ud på en hvid dug. Eller pluk nogle enkelte grene af snebær og fordel dem jævnt over bordet.

Bordpynt til fest – blomsterdekorationer

Blomsterdekorationer er en klassiker som bordpynt til fest og kan laves på rigtig mange måder og i rigtig mange farver. Rigtige blomsteropsatser er som regel temmelig dyre eller tidskrævende at fremstille. Du behøver dog ikke at hyre en professionel eller bruge enorme mængder af tid med oasis og snitblomster. Brug i stedet potteplanter og slyngplanter. Vælg to slyngplanter og et passende antal miniplanter, alt efter bordets størrelse. Miniplanterne skal ofte stå lidt højere end slyngplanterne. Slyngplanterne vikles af den bøjle som de gror på og arrangeres løst om miniplanterne. Så får du en flot og overdådig blomsterdekoration, der er oplagt som bordpynt til fest.

Her laves der blomsterdekoration

Bordpynt bryllup

Et bryllupsbord skal da pyntes op efter alle kunstens regler. Find jeres ønskede tema og gå linen helt ud. Der skal tages masser af billeder og du vil ikke ønske dig, at der er uheldige detaljer, der springer i øjnene. Det bedste kræver forberedelser – læg ud med nedenstående link.

Bordpynt 18 års fødselsdag

Noget helt andet at pynte end et bryllup, er bordet til en 18 års fødselsdag. Man kan fx tage udgangspunkt i barndommen, der nu er vel overstået og printe en masse billeder af fødselaren fra fødsel til i dag. Det sætter ligesom dagens betydning i relief og er i øvrigt meget nemt at få på plads.

Bordpynt til konfirmation

Konfirmationen skal pyntes op i forårets farver. Det er en dag med masser af håb for fremtiden, så temaet skal være lyst og venligt. Du kan med stor fordel tage udgangspunkt i natures blomster og grene som udsmykning.

Nu er det helt op til dig og din smag, hvordan din bordpynt skal tage sig ud. Find mange flere festlige tips her på siden.